Om os
Fra jagttårne til shelters og specialdesignede løsninger – vi udvikler funktionelle og holdbare konstruktioner til udeliv.
Udendørsfaciliteter i træ – bygget til naturen
Om Jagttræ
Jagttræ er grundlagt i december 2014 og ejes og drives af Niels Peter Andersen, som er uddannet skov- og naturtekniker samt skov- og landskabsingeniør.
Virksomheden har siden starten arbejdet med udvikling og opførelse af løsninger i træ – med særligt fokus på kvalitet, funktionalitet og lang levetid.
I dag arbejder vi med både private kunder og større projekter over hele Danmark.
Hvad vi bygger
Udover produktion, levering og montering af jagttårne arbejder Jagttræ i dag med en bred vifte af udendørs løsninger i træ.
- Shelters og opholdspladser
- Udsigtstårne og platforme
- Gangbroer og mindre anlæg
- Specialdesignede træprojekter
- Jagttårne og skydestiger
- Opskæring af træ på bestilling
Erfaring og faglighed i praksis
Historien bag Jagttræ udspringer af en passion for jagt og godt håndværk:
“Som jæger har jeg anvendt forskellige typer skydetårne, og i min toårige elevtid i Tyskland fremstillede jeg et større antal hochsitze, hochstande og ansitzleitere. Det blev jeg bidt af, og jeg så en mulighed for at kunne tilbyde danske jægere moderne, sikre og funktionelle jagttårne og stiger.”
I dag bygger vi videre på den erfaring med fokus på robuste materialer, gennemtænkte løsninger og konstruktioner, der holder i mange år.
Virksomheden beskæftiger i dag 2 fuldtidsansatte, og vi lægger vægt på kvalitet i alle led – fra idé til færdigt projekt.